fbpx
saranda

Saranda, Albanien

Rejs til Saranda Albanien

De færreste danskere har været i Albanien og det er en stor skam. Landet er utrolig smukt, billigt at rejse til og så er der helt fantastiske strande. Strandene omkring Saranda er stenstrande, men dette gør ikke spor, da havet er krystal blåt og utrolig smukt. Saranda Albanien er blot en kort rejse fra den græske ø, Korfu, hvortil man også kan flyve, hvis man rejser til Saranda. Ellers flyver man til lufthavnen Moder Teresa internasjonale, hvorfor det tager nogle timer at komme til slutdestinationen. Saranda Albanien er en ferieby, med masser af hoteller, markeder og restauranter. Rejser man lidt sydpå til Ksamil, finder man endnu smukkere strande som man kan have for sig selv, samt rig mulighed for ø-hop. Herudover er området omkring byen og generelt hele landet utrolig naturskøn. Her findes grønne og smukke dale, stejle og høje bjerge samt vandløb og kilder som får tiden til at stå stille ved besøg. Brug gerne en dag på at besøge kilden Syri i Kaltër som er rindende og helt rent vand fra bjergene som man kan bade i. Saranda Albanien er desuden en af de billigste charterdestinationer i Europa. Man får hermed rigtig meget for pengene, det er alt fra transport og hoteller til restaurantbesøg og udflugter.

  • Aktiviteter
  • Rejseinfo
  • Anmeldelser
Bjerge

Bjerge

Naturen i Albanien er himmelsk og helt fantastisk. Albanien er en ukendt rejsedestination, men bjergene minder faktisk om alperne. Her er frodigt, fantastiske treckingture og ikke mindst rigtig billigt.

De gode treckingture er lidt inde i landet, men Saranda by er også omringet af smuk og flot bjergrig natur.

Strand

Koralblåt hav og stenstrande

Ja, vi ved det. Alle er ikke lige begejstrede for stenstrande. Men helt ærligt, hvad betyder lidt sten, når vandet er krystalklart, området og naturen er enestående og du kan købe strandsko på hvert eneste hjørne? I området findes der mange smukke strande, hvis man vil udforske andre byer end Saranda, f.eks. Ksamil.

Lave leveomkostninger

Rejs billigt – rejs til Saranda

Albanien er stadig ikke et ankerkendt turistland. Kort sagt betyder det for dig, som ønsker at rejse til Albanien, at du kan spare rigtig mange penge, i forhold til andre destinationer som Grækenland, Spanien og Italien. Generelt er det billigt at leve i Albanien, da de ikke har lige så mange penge til rådighed, som vi har i bl.a. norden.

Cost: Spis aftensmand på restaurant for under 100,- En 1. liters flaske vand koster ca. 4,-

Rejsetip

Under en time fra Saranda, ligger Syri i Kaltër som er et kildevæld der udspringer sig fra mere end 50 m. under overfladen

Sprog

Albansk

Valuta

[ALL] Albanske LEK

Lufthavn

[CFU] Ioannis Kapodistrias International airport

Tilføj kommentar

Gennemsnitstemperatur
average temperature

Albaniens og Sarandas smukke natur og historie

Albanien har en masse historie at byde på, bl.a. ligger den Unesco fredede borg, butrint en lille køretur væk – her går der busser til. Saranda er omringet af store, flotte og frodige bjerge – som kan sammenlignes med alperne. Her kan man bl.a. bade i kilden Syri i Kaltër eller “Det blå øje” som er utrolig rent vand fra bjergene. Ellers er der en masse smukke vandre- og trekkingture rundt i bjergene. Her er der mulighed for at campere i hytter eller bo på vandrehjem. Vil man opleve Saranda i varme, så skal man opleve byen og generelt Albanien fra maj – oktober. Hvis man vil op i bjergene, så er det bedst at besøge området i sommerperioden.

Alle der har mod på at prøve noget nyt, skal opleve Saranda, da byen og området har rigtig meget at byde på. Herudover er det anderledes, at rejse til Albanien, da de fleste turister fra central Europa aldrig har været i Albanien.

Rejs billigt i Saranda Albanien

Er du på jagt efter en billig sommerferie, så er Albanien et rigtig godt bud. Det dyreste ved turen er flybilletterne, men disse kan oftes findes for 1.500-2.500 kr pr. person tur/retur. Herefter er du i himlen og kan købe hvad du vil. Når du er på restaurant kan du ofte finde lækker lokal mad med vand til for 50 kr. Vil du spise lækkert og på de mere kommercielle turistrestauranter, kan et gennemsnitligt måltid godt løbe op i 100 kr. inkl. en øl. Der findes et hav af hoteller med havudsigt og morgenmad. Her kan man finde mange forskellige hoteller fra 100 pr. nat til flere tusinde kroner. Ofte finder vi dog 4-stjerners hoteller med havudsigt og morgenmad til 250,- pr. person pr. nat. Dette er hvis man bor to sammen.

Så ønsker du en luksuriøs ferie i nye omgivelser, men til få penge – så velkommen til Saranda. Her kan du samtidig udforske naturen, gå lange vandreture og bade i kilder fra bjergene, uden at være omringet af tursiter – lækkert ikk?.

Prøv noget nyt

Er du træt af at vælte rundt i turister i Spanien, Italien, Grækenland og de andre turistmagneter, så garanterer vi dig for, at Saranda bliver et kæmpe hit for jer alle sammen. Med smuk krystalblåt hav, flotte strande, lokal historie og kultur, smukke landskaber og billige priser – så er det bare om at komme afsted, inden byen og resten af Albanien bliver tilflugtsted for resten af Europas millioner af turister. Flere af vores rejsende har ofte brugt byen til, at rejse til i en kortere ferie hvor længere rejser ikke har givet mening. De har alle været mere end tilfredse, da det har været billigt, sjovt, fascinerende og en rigtig god oplevelse.

Saranda er mest kendt for.

Natur

Strande

Lave leveomkostninger

Natteliv

Vandreture

Inspiration

ferie

Ferie i Europa

Ved du ikke hvor du skal hen på ferie, så søg lidt inspiration her. Vi kommer med gode råd til alternative destinationer, specielt hvis du er aktiv eller vild med natur og lokal kultur.

rejseguide_island

Rejseguide til alternativ ferie

Ønsker du at komme ud på en anderledes rejse, hvor du ikke hele tiden skal ligge på en liggestol og slappe af ved stranden eller poolen? Så læs med her, hvor vi giver gode bud på en aktiv ferie.