fbpx
rejseudstyr

Rejseudstyr til den længere rejse

Det rigtige udstyr til rejsen er alfa og omega for at få den bedste oplevelse. Dårlig pakket tøj, tunge tasker i lufthavnen, ikke-handige kufferter på grusstier er små ting der kan gøre rejsen til en irriterende og træls oplevelse. Vi kommer derfor med nogle anbefalinger til, hvordan det rigtige rejseudstyr gør jeres næste rejse til problemfri.

Find det rigtige udstyr til din rejse

Der er ikke et rigtigt svar for, hvad det rigtige udstyr er. Ud fra hvilke rejse I skal på, er der forskelligt udstyr der passer bedst til den rejse. Skal i på all-inclusive charterferie med transfer til og fra lufthavnen direkte til hotellet er det næsten lige meget hvilket udstyr man har med. Det ser dog dumt ud at ankomme til et 5-stjernet hotel med backpack fyldt med forskellige emblemer der stolt viser alle de lande du har besøgt. Her er den store og komfortable kuffert vigtig, den som kan sørge for alt dit fine tøj, kan være i kufferten uden at det bliver krøllet.

På de rejser hvor man har begrænset med plads, vægt på flyet eller skal flytte sig flere gange er rejseudstyret enormt vigtigt. Skal man på rejse ude i naturen – junglen, skove, hoteller på stranden eller overnatte andre steder, hvor det kan være uoverkommeligt at komme frem, er udstyret alfa og omega. Her er en backpack eller på dansk en rejserygsæk uundværlig. Med den kan man have alt sit tøj, udstyr og andet på ryggen og kan dermed gå på grusstier, strande, hoppe fra båd til båd uden at have en træls kuffert med, hvor hjulene vil blive beskidte, slidte af underlaget og generel være i vejen.

Sådan finder du det rigtige rejseudstyr

Nu har vi kort udpenslet hvilke udstyr der kan være vigtigt for dig, når du skal rejse afsted på mere almindelige rejser. Skal man ud og bo i naturen anbefaler vi at besøge det lokale outdoorcenter for hjælp til alt fra sovepose, førstehjælpsgrej, pandelampe, trangiasæt osv.

Der findes mange steder at finde sit rejseudstyr. Der er butikker der er skræddersyet til outdoor, sportsbutikker der kan levere kufferter, taskebutikker og rigtig mange hjemmesider. Vi handler vores rejsekuffert online, da udvalget her er størst. Skal I f.eks. ud og ’backpacke’ for første gang, har nogle i jeres familie, venner eller kollegaer med garanti et par rygsække i kan låne. Hermed behøver I ikke investere en masse i udstyret, for at komme afsted på rejsen.

Uundværligt rejseudstyr

Vi har her lavet en liste med rigtig fedt udstyr som man bare ikke kan undvære på sin rejse. Det er de små ting, som gør ferien lidt sjovere og det rejseudstyr man altid kommer til at glemme.

Spillekort – Lige meget hvor man er, så er det altid godt at have kort med i tasken. De kan bruges ved poolen, på stranden, i restauranten, i lufthavnen eller på værelset. Det er altid godt med et sæt spillekort for at holde telefonerne væk og være sammen social.

Kryds og tværs og sudoku – Er i samme kategori som spillekort og kan bruges på præcis samme måde. Det er underholdning og hjernegymnastisk man kan lave hver for sig eller sammen. Det er gammelt underholdning som aldrig går af mode og som altid kan ligge i den lill rejserygsæk.

En lille rygsæk – Skal man på daglige ture/udflugter, transporteres rundt eller andet er det fantastisk med en rygsæk. Den kan man tage med ind i flyet, i bussen, i bilen og alle andre steder hvor man nu skal være. I den kan man have kamera, solcreme, snacks, ekstra tøj og alle de ting lommerne i sommershorts ikke kan bære rundt på.

Nakkestøtte – Den er fantastisk til transporten. Om man sejler, flyver eller kører i bil, vågner man altid fordi hovedet er ved at falde af kroppen. Med en nakkestøtte kommer dette aldrig til at ske. Det bedste er, at de oppustelige nakkestøtter er fantastisk og billigt rejseudstyr, som ingenting fylder.

Solbriller – Måske irrelevant at skrive på, da det er et must for de fleste. Men at gå rundt med skarp sol direkte i ansigtet en hel dag, kan give en forfærdelig rejseoplevelse. ALTID på med solbrillerne for at beskytte øjnene mod solen. Desuden bliver billederne altid 50% federe med solbriller på, i stedet for de sammenknebne øjne som kan ødelægge ethvert billede.

Rejseudstyr er en rigtig svær størrelse, da det varierer med behov fra person til person og fra rejse til rejse. Undersøg derfor altid på forhånd, om der er noget rejseudstyr der bare SKAL med på jeres næste rejse.

Tilføj kommentar