fbpx

Afrika

  • Cape Town
  • Kap
  • Mauritius
  • Seychellerne
  • Tanzania
  • Zanzibar
  • Asien

  • Bali
  • Boracay
  • Cebu
  • Dubai
  • Flores
  • Halong Bay
  • Hanoi
  • Hoi An
  • Hua Hin
  • Java
  • Koh Samui
  • Krabi
  • Lombok
  • Maldiverne
  • Negombo Sri
  • Palawan
  • Phuket
  • Sapa
  • Europa

  • Alanya
  • Ålesund
  • Algarve
  • Almeria
  • Amalfikysten
  • Antibes
  • Athen
  • Ayia Napa
  • Azorerne
  • Barcelona
  • Budapest
  • Budva
  • Cannes
  • Costa Blanca
  • De kanariske øer
  • Dubrovnik
  • Færøerne
  • Gardasøen
  • Genéve
  • Ibiza
  • Istanbul
  • Korfu
  • Korsika
  • Kreta
  • Larnaca
  • Lissabon
  • Madeira
  • Madrid
  • Malaga
  • Mallorca
  • Monaco
  • München
  • Nessebar
  • Paris
  • Pula
  • Reykjavik
  • Rhodos
  • Riga
  • Roma
  • Santorini
  • Saranda
  • Sardinien
  • Schwarzwald
  • Sicilien
  • Split
  • Stavanger
  • Toscana
  • Venedig
  • Zakynthos
  • Zell am See
  • Nord Afrika

  • Agadir
  • Hurghada
  • Marrakech
  • Sharm El-Sheikh
  • sydamerika

  • Galapagosøerne
  • Jomfruøerne
  • Punta Cana
  • Rio De Janeiro
  • Salvador De Bahia
  • Trinidad og
  • ferie tyskland

    Ferie Tyskland – Rejsen til den anden side af grænsen

    Mange forbinder sommerferie med sydens sol, Middelhavet og en flyvetur langt væk fra Danmark. Det er der dog ingen grund til, for hos vores tyske naboer venter mange spændene oplevelser. Nyd lækre strande ved Østersøen, oplev en fantastiske historie og kultur i landets storbyer, Bliv klogere på Middelalderen og gå på opdagelse i alperne mellem beskyttet natur, vinmarker og søer. Hvis du gider at bruge 5 minutter på at læse med her, så garanterer vi at du er helt solgt og ferien til Tyskland allerede er bestilt.

    Ferie Tyskland – Oplev landets skønne storbyer

    Tyskland er et fantastisk land at rejse på ferie til. Dette skyldes rigtig mange ting som vi nævner her i artiklen. En af de store årsager er Tysklands storbyer som Frankfurt, München, Berlin og Hamborg. Her finder man alt fra moderne bydele med eksklusiv shopping, gastronomi og historiske seværdigheder. Men vigtigst af alt har byerne hver sin historie og fortælling, samt kan man alle steder finde historier, mindemærker og fortællinger fra verdenskrigene.

    rejs til münchen tyskland
    Münchens smukke bymidte med grønne parker og historiske bygninger

    Vil man gerne opleve kernecharmen ved Tyskland skal man klart rejse til München i det sydlige Tyskland. Ferien her byder først og fremmest på flotte og hyggelige grønne parker rundt i centrum. Bygningerne er bygget i renæssancestil og er med til at give byen sin München-charme. Ferie i Tyskland til München kommer samtidig til at bestå af klassiske tyske retter og en masse øl. Rundt i byen findes et hav af forskellige bryggerier som samtidig skaber rammerne for den perfekte Oktoberfest. Generelt er det en by med masser af historie og historiske steder, en fantastisk lokal kultur og en by som danner rammerne for en hyggelig storbyferie.

    Ferie Tyskland kan og bør startes i Hamborg. Hamborg er for de fleste en træls by som skal passeres, når vi kører på skiferie eller camping længere sydpå. Motorvejen er øv og der er næsten altid kø ved Elbtunnel. Næste gang du ærgrer dig over det, så vælg en af frakørslerne og brug bare et par dage i Tysklands andenstørste by. Hamborg er primært bygget op om byens enorme havn, hvor store dele af indbyggerne går på arbejde hver eneste dag. Byen er forholdsvis ny, da den var strategisk at bombe under 2. verdenskrig grundet havnen. Derfor finder man ikke mange gamle bygninger, men derimod nye moderne byområder. I byen er der mange oplevelser, muligheder for at feste og hygge sig.

    Sidst men ikke mindst skal vi ikke glemme Tysklands hovedstad Berlin. Byen der har dannet rammer for mange historiske øjeblikke, Berlinmuren, og i dag er en moderne by med historiske seværdigheder overalt. I Berlin får man den moderne storbyferie med shopping, vilde fester og lækre restauranter. Samtidig med at man kan gå på opdagelse i kulturen og historien på museer og i gaderne. Oplev derfor pladsen og museet ved Brandenburger Tor og Tysklands parlament Reichtag eller Checkpoint Charlie.

    Brandenburger Tor

    Oplev naturen, bjergene og middelalderen i det Sydlige Tyskland

    Vi bliver altid positivt overrasket når vores rejse går til det Sydlige Tyskland. Langs den sydlige grænse i kantonerne Baden-Württemberg og Bayern er naturen og områderne enestående. Hvad mange ikke ved er, at tyskerne producerer og laver en fantastisk hvidvin – faktisk en af verdens bedste. Ferie Tyskland bør gå til det sydlige Tyskland for at man kan opleve vinmarkerne med udsigt til alperne, den frodige og uberørte natur, samt slottene fra Middelalderen og bjergsøerne.

    I Schwarzwald finder man et natur- og skovområde i det syd-vestlige Tyskland. Bliver du tiltrukket af naturen og wellness er du nødt til at bestille en rejse hertil! Bare en uge! Området er kendt for sine mange kurbade med alt hvad det indebærer. Her finder man smukke hoteller i en tysk alpestil midt i den smukke natur. På kurbadene er det oplagt at nyde de lokale delikatteser og hvidvinen samtidig med at man sidder i spa, med udsigt udover de grønne dale med grønne, uberørte skove. I området finder man 2 naturområder, 1 nationalpark og 1 biosfærområde. Områderne og parken består af bjerge og dale som byder ind til smukke vandre- og cykelture. I naturen finder man små vandløb, vandfald, søer og en uberørt natur.

    rejs til Schwarzwald Tyskland
    Naturen midt i Schwarzwald

    På grænsen mellem de to kantoner og til den både Schweiz og Østrig ligger Bodensee. Rundt om søen ligger mange små og hyggelige byer. Mange er bygget i en gammel Middelalderstil og havnefronten er unik ved hver af byerne. Søen ligger mellem bjerge, dale og bakker som skaber et rigt liv i området. Det der gør søen og området fantastisk og det der gør, at området skal opleves på Tyskland ferien er netop naturen. Nationalparkerne har skabt et liv til mange blomster og parker. Men det smukkeste er de mere end 412 forskellige fuglearter som lever i området. Derudover er Bodensee rig på mere end 45 fiskearter. Ferie Tyskland eller i Østrig og Schweiz bør man få forbi Bodensee for der er virkelig smukt!

    Tyskland er kendt for sine mange slotte og borge fra forskellige tidsalder og flere af dem med renæssancespir. Vi er forelskede i disse eventyrslotte som i det sydlige Tyskland står på forskellige bjergtoppe og stråler. Vi behøver ikke engang at nævne et slot eller to her, fordi der er så mange rundt i Tyskland. Hvis I gerne vil ud at opleve noget af Tysklands gamle historie på jeres ferie, så spørger I bare de lokale. For de kan med garanti guide jer på vej. Dog kan vi ikke undgå at nævne Neuschwanstein slottet ved Füssen. Dette slot har taget vores hjerter og er enestående. Slottet er inspiration til Disneys ikoniske slot og det siger vel egentlig alt?  Det gamle royale slot står ”som nyt”. Det er derfor også en populær turistattraktion, derfor er det en meget god ide at bestille billetter på forhånd. Dog kan man opleve det udefra på forskellige vandreruter i den smukke natur.

    Schloss-Neuschwanstein-tyskland
    Neuschwanstein slottet med den prægtige udsigt

    Tysklands sommerkyst tæt på den danske grænse

    Ferie ved kysten i Tyskland kan minde meget om en dansk sommerferie i sommerhus. I områderne Mecklenburg-Vorpommern og Schleswig-Holstein finder man kysten ud til Østersøen. Samme hav som danskere på Fyn, Bornholm, Sjælland og Lolland-Falster bader i hver eneste dag. Langs den tyske kyst kan man dog få et afbræk fra Danmark og føle at man også får oplevet lidt nyt på sin ferie i Tyskland.

    I det nordlige Tyskland er der store og lange kyststrækninger med rigtig lækre strande. Her er der hvide sandstrande ud til et rent hav, ligesom vi kender det på den danske vestkyst. Her er det muligt at bo i feriehus, på campingplads eller hotel langs kysten. Der er dog nogle fordele ved at rejse hertil, fremfor at holde sommerferien i Danmark. Først og fremmest er det typisk et par grader varmere end i Danmark og det er egentlig grund i sig selv til at rejse nogle timer sydpå.

    Stejle klipper på Rügen

    I områderne er der typisk meget at lave for børnefamilier og derfor er det ret populært for danskere at rejse til kysten.

    Dog finder man ved Østersø kysten også selvforkælelse for voksne og en flot natur. I området er der nemlig flere små øer med lavvande og dermed lidt ekstra strande hvor der er mere ro. Her ligger der mange lækre hoteller med kurophold og wellnessområder med nye faciliteter. Overvejer I at rejse til en af øerne vil vi anbefale Usedom eller Rügen. Her har man gjort en ekstra stor indsats i, at lave området om til et sandt ferieparadis blandt ferieboligerne og hotellerne. Og fordelen er, at vi som danskere ikke skal rejse i mange timer for at få et ferieparadis og vi kan have vores bil med, til at køre på forskellige udflugter.

    Når man rejser til Østersø kysten i de to områder kommer man også tættere på nogle af Tysklands andre områder. Brug derfor nogle dage eller en heldagsudflugt på at opleve Hamborg eller Berlin. Der venter en masse kulturelle oplevelser, som er toppen af isbjerget for en dejlig ferie til Tyskland.

    Derfor er ferie i Tyskland et win-win

    Vi glemmer ofte vores tyske naboer og bruger blot landet som et stort område der skal passeres. Vi skal hurtigst muligt gennem Autobahn for at komme videre sydpå. Af og til kan vi godt stoppe ved Hamborg, for at bruge lidt billigere flyrejser fra lufthavnen, hvor der er sparet, er der tjent. Men det er superærgerligt for vores tyske naboer har faktisk rigtig meget at byde på. Jovist er vi hverken fan af deres sauerkraut eller barske sprog, men det er nu engang sådan det er, for tyskerne er faktisk ganske flinke og imødekommende. Dertil er Tyskland et stort land med mange feriemuligheder. Overvej derfor om det virkelig er nødvendigt at flyve til Spanien eller Grækenland næste gang du har en uges ferie.

    Vi kommer her til at overbevise og vejlede dig til, hvilke dele af Tyskland du bør opleve på din rejse. Er du naturelsker bør du opleve Sydtyskland. Hader du at køre i bil kan du flyve til München eller vælge den kortere rejse til Harzen som er et lille bjergområde i det centrale Tyskland. Under 5 timers kørsel fra den danske grænse. Men i Sydtyskland venter der en fantastisk natur. Her kan man bruge mange timer på at vandre rundt i det kuperede terræn og alperne. Tyskerne er gode til at passe på deres natur og derfor står mange steder uberørt. Tilmed har de vinmarker som bare er fortryllende at gå imellem. Bliver i tørstige på turen er det meget normalt, at få lov til at smage på de lokale vine hos vinbonderne. De er søde elsker at fortælle om deres druer og markernes historie. Samtidig laver de fantastisk hvidvin. Men vigtigst af alt finder man et luksuriøst og afslappende kurområde midt i naturen ved Schwarzwald.

    Er du ikke så meget til naturen er det heldigt at Tyskland har mange storbyer. Tysklands byer er meget større end de danske og derfor er mulighederne også mange flere. Hamborg som ligger 2 timers kørsel fra den danske grænse ved Padborg, har næsten 2 millioner indbyggere og er landets andenstørste by. Storbyerne har både en masse historie, fortællinger fra krigene og en autentisk kultur. Men samtidig er det moderne byer med store shopping centre, moderne restauranter og vilde diskoteker. Man får dækket alle sine behov i de tyske byer uden at rejse særlig langt væk.

    Vigtigst af alt er det dog, at Tyskland ikke er særlig dyrt. Tingene og hoteller i nabolandet er væsentligt billigere end de er i Danmark. Derfor kan det være en fordel at skifte ferien til Vesterhavet ud med den tyske Østersø kyst. Ferie Tyskland får du en masse ud af.

    Fandt du ikke hvad du søgte, er der råd at hente. Prøv vores rejsefinder til at finde den rejsedestination, som passer dine eller jeres behov til rejsen. I søger og vi matcher med det samme jeres krav med relevante destinationer.

    Tilføj kommentar