Ferie inspiration til Europa
Er du på jagt efter inspiration til din næste ferie? Det er altid svært og vælge, hvor man skal tage hen, da vi som rejsende gerne vil have det hele, men hverken har råd eller tid til at rejsen verden rundt. Derfor betyder det også bare, så utroligt meget for os, at finde den rigtige destination til den næste ferie. Vi har udvalgt nogle destinationer, som er unikke og anderledes og med garanti har du ikke været alle steder. Alle stederne er i Europa og du kan opleve noget unikt og forskelligt på de valgte destinationer. Vi har taget udgangspunkt i forskellige aktiviteter, så om du er til dykning og vandaktiviteter, eller shopping og kultur, så er der masser af inspiration at finde her.
På fantastisk ferie under havet med dykkerflaske på
Er du vild med at dykke, men har hverken lyst til at flyve til den anden side af jorden, eller råd og tid til en lang ferie, så er der fantastiske muligheder for at dykke i Europa. F.eks. kan man tæt på Reykjavik i Island dykke i noget af det reneste og klareste vand i hele verden som giver en sigtbarhed på op til 100m. I Silfra sprækken har man mulighed for at undersøge livet, mellem to af verdens største kontinental plader, som skaber en kæmpe sprække her.
Vil man hellere længere ned i varmen, bør rejsen gå til Azoerne i atlanterhavet. Azoerne er 9 små øer, som hører under Portugal og det er et sandt og uberørt paradis. Her er der mulighed for, at dykke med rokker, hvaler, delfiner og hajer. Det er muligt hele året rundt, og ofte svømmer kaskelothvalerne helt tæt på kysten. Er du på Azoerne i foråret er her god mulighed for, at se verdens største dyr – blåhvalen.
Vil du hellere mix dykning med afslapning og varme, så bør i rejse til det nordlige Afrika, nærmere Sharm El-Sheikh og Hurghada i Egypten. Her er der verdensklasse koraldykning med et helt utrolig makroliv med masser af små fisk, koral-planter og mulighed for nye oplevelser hver dag.
Aktiv og afslappende destination
Ved du aldrig rigtig hvad du gerne vil, men egentlig gerne vil det hele, så er det en god ide at rejse til et sted, hvor der er lækre strande og smuk natur som kan udforskes på cykel eller gå-ben. De færreste har været i Albanien, men det er en vild smuk og billig fornøjelse. Her er der dejlige strande med koralblåt hav og middelhavsstemning. Herudover er der flotte naturparker og reservater, som byder på frodig og grøn natur, men også bjerge som minder om alperne. Læs mere om Saranda som vi anbefaler i Albanien.
Er man ikke så vild med at rejse til et helt nyt land, så er Split i Kroatien et rigtig godt bud. Her er der mest stenstrande, men det gør til gengæld at havet er utrolig rent og smukt. Split er en by med næsten 200.000 indbyggere og dermed rigtig mange muligheder i byen, men også uden for byen for turister. Rundt om byen er der flotte nationalparker, hvor man kan bruge flere dage på at give den gas og opleve nye ting på MTB eller racercykel.
Kultureloplevelse med et sjovt twist.
Ønsker du at opleve den lokale kultur, men stadig have mulighed for en ferie med fuld fart på, lækre strande og overraskelser – så læs med her.
Mange danskeres favoritdestination er uden tvivl Mallorca og det er der faktisk en god grund til. Udover det vilde byliv, de familievenlige strande, det gode vejr og den gode mad, samt de lækre hoteller – så er her meget andet at byde på. For det første kan smage den lokale vin og komme på gårdbesøg på hele øen. Men her er også masser af lokal historie og kultur som man bør opleve. F.eks. findes der mange fort fra middelalderen og kæmpe katedraller, men også underjordiske grotter på Mallorca.
Vil du til et sted med færre turister, men på en ferie med rigtig meget lokal kultur så bør du opleve Europas største by Istanbul. Her er fyldt med templer og paladser samt historiske pladser. Herudover er byen uendelig stor med de mere end 15 mio. indbyggere. Istanbul byder på en masser markeder og bazarer, eksklusiv shopping, men også en fantastisk historie da byen deler Asien og Europa op.
15 April 2024
Wow, marvelous weblog format! How lengthy have you ever been running a blog for?
you make running a blog glance easy. The total look of your web site is excellent, as well as the content!
You can see similar here ecommerce